Kunne du tænke dig at tjene penge på Mors Dag og andre mærkedage gennem online markedsføring?
Så læs denne case om Denis Maibaum fra zanox, der med hjælp af en enkel landing page har tjent ekstra penge på affiliate marketing op til Valentins Dag de sidste par år og Mors Dag sidste år.
Allerede på søndag er det Mors Dag igen, så du kan lige nå at være med, hvis du skynder dig. Her er hvad han gjorde:
I ugen op til Valentins Dag skrue han stille og roligt op for AdWords for at trække besøgende til www.blumenkuriere.de, hvor de kunne klikke videre til blomsterforretninger, som betaler kommission til affiliates som Denis for at levere online kunder.
Samlet set har han haft et pænt overskud, som faktisk toppede et par dage INDEN selve Valentins Dag, hvorefter han skruede kraftigt ned for AdWords. I hele februar måned havde han en samlet kommissionsindtægt på 11.620 kroner på sin simple landing page.
Konverteringsrate steg med 50 procent
Valentins Dag falder hvert år 14. februar. I 2008 oplevede Denis Maibaum, at peak-perioden var kort, men til gengæld rigtigt god. Antal søgeordsforespørgsler blev tidoblet, og konverteringsraten steg med 50 %.
Hans strategi op til Valentins Dag 2008 var at:
- Øge Cost-per-Click (CPC) bud i ugen op til Valentins Dag
- Sænke budprisen drastisk kl. 11.00 på selve Valentins Dag. For på trods omfattende antal søgninger efter dette tidspunkt falder salget kraftigt pga. kraftigt faldende konverteringsrate.
- CPC et godt stykke ned under det normale budniveau for at undgå at brænde unødige penge af.
- Nogle blomsterhandlere modtager endda kun ordrer frem til kl. 15 dagen forinden – det påvirker også.
Ved hjælp af denne strategi og en forholdsvis simpel landingpage genererede Maibaum 1.546 online køb hos blomsterbutikker med en samlet omsætning på 5.675 euro i februar måned 2008.

Fordeling af indtægter og udgifter for Denis Maibaums landing page omkring Valentins Dag 2008 (14. februar).
Større overskud i 2009
I løbet af året havde hans landing page nogenlunde passet sig selv med købte søgeord såsom ”send blomster”. I gennemsnit fik Denis 4,50 euro (33,50 kr.) i kommission fra blomsterhandlerne og havde en forventet konverteringsrate på ca. 20 procent.
Da kun hver femte besøgende bliver til kunde, som udløser kommission, måtte annonceprisen pr. klik (CPC) således højst være en femtedel af 4,5 euro (0,90 euro). En CPC på 0,5 euro føre til en forrentning på 80 procent af det investerede AdWords beløb. Ret tiltalende!
I 2009 faldt Valentins Dag ikke på en hverdag men på en lørdag, hvor nogle selv tager sig tid til at gå ud at købe blomster, og hvor forsendelser kan være sværere at få frem. Det påvirkede også Denis Maibaums omsætning, som i 2009 blev lavere end i året før. Men trods lavere omsætning, steg hans overskudsgrad.
I ugen op til Valentins Dag 2009 rettede han overskrifter, farvevalg og teaser tekster på landing pagen ind mod begivenheden og han opdaterede information om særtilbud og gaver fra de fem blomsterhandlerkæder, der som deltagere i affiliate programmet optrådte på hans landing page.
Om tirsdagen inden Valentins Dag gik han gang og hævede sit CPC bud på AdWords med fem procent over normalt niveau. Det gav en forrentning på 80 procent (svarende til ROI på 180 procent).
Onsdag fastholdt han prisen på sine CPC bud og havde fortsat en ekstraordinær høj forrentning.
Torsdag hævede han budprisen med yderligere 5 procentpoint til index 110. Med en konverteringsrate på 18 procent lykkedes det ham at lave et overskud på næsten 100 procent. Torsdag – altså to dage før Valentins Dag – blev den bedste dag i hele ugen med et overskud på 1.471 kr. (2.574 kr. i kommission minus annonceomkostninger på 1.103 kr.)
Fredag overstyrede han lidt, da han øgede prisen til 50 procent over normalprisen, og den øgede omsætning var ikke nok til at kompensere for de øgede omkostninger.
Lørdag satte han sine bud kraftigt ned og slettede endda søgeordet “Valentins Dag” helt.
Denis modtog en samlet kommission (fra blomsterfirmaerne) på 11.620 kr. (1.560 euro) i perioden 25. januar og 23. februar.

Fordeling af indtægter og udgifter for Denis Maibaums landing page omkring Valentins Dag 2009 (14. februar).

Fordeling af indtægter og udgifter for Denis Maibaums landing page omkring Mors Dag 2008 (9. maj).
General strategi for Mors Dag og Valentins Dag
På baggrund af Denis Maibaums erfaringer kan man lægge følgende strategi i forbindelse med Mors Dag og Valentins Dag
Fase 1: Mindre vækst i søgevolumen
Målet i fase 1 er at fastholde den hidtidige annonceposition ved at øge CPC budprisen samtidig med at antal søgninger er stigende. Med Mors Dag starter denne fase omkring to uger inden selve dagen.
Fase 2: Stor vækst i søgevolumen
CPC budprisen skal nu øges betragteligt, men dog trinvist, i takt med væksten i søgevolumen. Søgeord, der i normale tider ikke er rentable, kan være det i denne fase.
Størst søgevolumen er der normalt den sidste dag, hvor man kan bestille tjenesteydelse eller vare, som knytter sig til den pågældende begivenhed (blomster, chokolade, flyrejser osv.)
Fase 3: Langsomt fald i søgevolumen
Sænk hurtigt CPC budpris, så overskuddet ikke bliver spist op af udgifter. Problemet i denne fase er, at det kort før en event eller ferieperiode som regel ikke længere er muligt at levere varerne i tide. På dette tidspunkt klikker brugerne som gale, men lægger ikke længere online ordrer, hvorfor konveringsraten falder drastisk.
Fase 4: Tilbage til normal
Nu kan man sætte CPC budpris på et normalt niveau.

Faseopdelt strategi, som afhænger søgevolumens udvikling i ugerne op til Mors Dag.
Brug tracking af søgeord til at optimere
Med landing pages såsom www.blumenkuriere.de er det en fordel at finde en god niche og fokusere på relevant added-value i forhold til søgeresultater på Google.
Som affiliate bør man altid bruge keyword tracking på sine partner programmer. Eksempelvis på zanox’ Look@Landingpages fremgår det præcist, hvilke søgeord der skaber konvertering, og dermed hvor meget man kan tillade sig at betale for søgeord.
Ifølge Denis Maibaum er blomsterbestillinger et godt område, fordi der er en lav afbestillingsrate og køberne har stærke følelser omkring produktet.
Det bekræfter Lars Enneper, der Online Marketing Manager hos Fleurop, som er markedsleder i blomsterforsendelser:
“For os er forelskede mænd en ekstremt interessant målgruppe, fordi værdien af indkøskurven er særligt høj”, siger Enneper.
Han peger på, at Fleurop udover landing pages og målrettet search engine marketing også aktiverer websites med sport eller biler, som mest tiltrækker mænd. Og mænd har desuden en tendens til at handle i sidste øjeblik. Så han er ikke overrasket, at størsteparten af www.blumenkuriere.de’s salg sidste år blev generet de to sidste dage inden Valentins Dag.
”Hvis man tager højde for disse mønstre, kan man tjene masser af penge på mærkedage og højtider,” vurderer Lars Enneper fra Fleurop.
Links:
http://www.zanox.com/en/landingpages/index.html
http://blog.zanox.com/en/landingpages/live-showcase/www-blumenkuriere-de/
Tags: affiliate marketing, kommission, mors dag, online indtjening, zanox